Linjefag

Adventure

Du søger tilfredsheden i at have præsteret noget, f. eks på en mountainbike. Vil du gerne være i naturen og helst sammen med dine venner, så er Adventure det rigtige til dig.

Badminton

Badminton på DNT er for alle, der går med en drøm om at forbedre sig i badminton eller, der måske bare gerne vil prøve noget nyt. Vi har plads til alle: øvede såvel som nybegyndere. Vi er sikre på, at vi nok skal få lært jer noget.

Band

I bandet spiller vi alt fra rock til pop, og der er plads til alt fra trommer til violin. Den eneste forudsætning er, at du har nogenlunde styr på dit instrument. I vores valgfag har vi tid til at eksperimentere, øve sange, vi har lyst til og forberede os på forskellige koncerter. Årets absolutte højdepunkt er vores musical, hvor det er bandet, der leverer musikken.

Kor

I kor-valgfaget synger vi sange fra forskellige genrer, hvorved egne ønsker også kan blive opfyldt. Derudover er der mulighed for at vise det indstuderede ved optrædener, f.eks. ved årets musikalske højdepunkt, musicalen. Den eneste forudsætning er, er at du er engageret og har glæde ved at synge.

Design

Hvis du har lyst til at kreere helt individuelle stykker tøj eller udsmykke dit værelse med personligt design, så er Design helt rigtig for dig. I dette valgfag lærer du alt fra idé, over udkast til det produkt, du selv har syet. Pude, taske eller hoodie – her lærer du, hvordan man selvstændigt kan fremstille kreative unikaer med symaskinen.

Fodbold

Elsker du at spille fodbold, enten som hobby eller måske lidt mere end det, så er fodboldvalgfaget på DNT måske noget for dig. Vi tilbyder både noget for fysikken, men også for det taktiske. Det er ikke noget krav, at have spillet fodbold inden, I kommer til os. Vi har nemlig plads til alle.

Foto

I foto-valgfaget gennemgår vi kameraets indstillingsmuligheder. Der bliver fotograferet ud fra foreskellige temaer, og billederne bliver redigeret på computeren.

Full Body

Kan du lide at give dig fuldt ud, motionere og på samme tid gøre noget for din krop og dit helbred, så er Full Body lige noget for dig. Med målrettede øvelser styrker vi vores generelle fitnesstilstand og alle muskelgrupper.

Kondi

Har du lyst til konditions- og fitnesstræning, vil du gerne komme i form, træne bevægelighed, udholdenhed, hurtighed og kraft, så er Kondi lige noget for dig.

Kunst

I dette valgfag drejer alt sig om at omsætte kunstneriske ideer, at afprøve nye ting og at lære forskellige teknikker. Vi beskæftiger os bl.a. med akryl- und akvarelmaling, blyant-, pastel- og kultegning samt tryk- og farveteknikker. I billedkunst kan du være kreativ og lade dig inspirere af andre.

Køkken

Vælger Du køkkkenvalgfaget, kommer du til at lære at bage og lære om den varme hverdagsmad. Vi kommer forbi temaer som fastelavn, halloween og jul. Du er selv med til at bestemme opskrifter og temaer.

Ridning

Hvis du kan lide heste og vil have det sjovt med de smukke dyr, så er ridelinjen lige noget for dig. I samarbejde med rideskolen i Tinglev – certificeret af Dansk Rideforbund – giver vi dig mulighed for at lære at ride, eller at vedligeholde dine ridekundskaber.

Science

I valgfaget Science drejer det sig om e-sport konkurrencespil som ”League of Legends” og fodboldspillet ”FIFA”. Men der formidles også kendskab til computer- og robotteknik.

Snedkerværksted

Hvis du kan lide at bruge dine hænder til at udføre dine kreative ideer, og kan lide at arbejde med træ, så er dette det rigtige valgfag til dig.

Studietid

I dette valgfag får du, med tilstedeværelse af en lærer, mulighed for i fred og ro at kunne lave lektier. Ydermere får du mulighed for at spørge om hjælp til de lektier, som måske driller lidt.

Volleyball

Har du lyst til at spille volleyball/beachvolleyball og have det sjovt med andre elever, samtidig med at du lærer teknikker og styrker deres anvendelse, så er valgfaget volleyball lige noget for dig.